• Forside
  • Videoer
  • Lydeksempler
  • CV
  • Billeder
  • Udtalelser
  • Anmeldelser
  • Kontakt

PIA HEISE

Liedsanger, mezzo-sopran

Videoer

Lydeksempler

Hør optagelser fra albummet Mezzo Moon

image

CV

Pia Heise begyndte hendes karriere som jazzsangerinde med det lokale big-band. Med drømmen om at blive jazzsangerinde rejste hun rundt omkring i Danmark. Hendes sanglærer så Pias tydelige musikalske talent og potentiale, og anbefalede hende at begynde at synge klassisk musik. Således begyndte hun i 1997 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Her færdiggjorde hun sin uddannelse i 2003.
Pia mødte i 2002 pianisten Roger Vignoles ved en masterclass. Yderligere undervisning hos samme muliggjordes ved legater fra DKDM. Vignoles anbefalede Pia at søge ind på Royal College of Music i London, hvor hun læste i 2003-2005 hos Eiddwen Harrhy.
Her optrådte Pia som Ginevra i Ariodante, Susanna i Figaros bryllup og som ræven i Janaceks Den fiffige lille ræv. Hun optrådte derudover i adskillige frokostkoncerter i RCMs koncertsal.
Pia Heise har deltaget i konkurrencer som Händel-sangkonkurrencen ved London Handel Festival i 2004, il Competizione dell'Opera i 2004, Askonas Holt-konkurrencen i 2004, Concurso de Canto de Canto i Bilbao 2004, Francisco Vinas International Singing Contest i 2005 samt Aarhus Sommeroperas internationale konkurrence for unge sangere i 2005 og Concours Internatonal de chant i Toulouse 2006.
Pia Heise følte ikke, at hendes stemme passede til det register, hun sang i, da hun i 2006 vendte tilbage til Danmark. I samarbejde med hendes nye sanglærer, Sten Byriel, besluttede hun således i stedet at synge som mezzosopran.
Pia har siden optrådt flere gange som solist i værker som Händels Messias og Carl Nielsens Fynsk Forår med medlemmer af DR Symfoniorkestret. Hun optræder derudover som arie- og liedsanger i og omkring Danmark.
Pia har undervist på Køge Musikskole fra 2006-17, samt som privatlærer. Derudover laver Pia jævnligt korworkshops, og hun har deltaget i masterclasses med sangere som Margaret Price, Felicity Palmer og Andreas Schmidt.
Pia begyndte i 2011 at tage timer hos Jennifer Lamore i Paris. Lamore anbefalede Pia at lave en CD - arbejdet hermed udmøntede sig i 2012 i CD'en Mezzo Moon, som kan høres her på hjemmesiden.
Pia tager i øjeblikket timer hos Eva Johansson. Pia har valgt at fokusere på liedoptrædener, da hun føler, at hendes hjerte hører hjemme her. I forsøget på altid at skabe en intens, intim og stemningsfuld atmosfære lægger Pia vægt på tematisk variation fra koncert til koncert.
Pia begyndte i 2015 på Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi ved siden af hendes karriere som sanger, og hun færdiggjorde her sine studier i maj 2019. Således har Pia fået mulighed for at arbejde med undervisningens inderste væsen fra flere vinkler, både som sanger og som psykoterapeut. Pia er en alsidig og erfaren sanger, som aldrig opgiver at være tro mod hverken hendes hjerte eller stemme.

Billeder

Udtalelser

Anne Lindevall Kristiansen, studerende på Musikvidenskab
Jeg er utrolig glad for at gå til sang hos Pia. Det er som om hun har en sjette sans for, hvornår man har brug for et kærligt puf ud i nogle nye udfordringer, og hvornår man har brug for at oparbejde tryghed ved en ny teknik. Pia skaber et rum, hvor man kan give sig hen til musikken og huske, hvorfor man elsker at synge, og samtidig har hun en solid faglighed og en masse konkrete teknikker til at få det bedste ud af stemmen og udtrykket i sangen.
Marlene Gauger, formidler på Nationalmuseet
Hun har hjulpet mig til at finde frem til den rene kerne i min stemme, således at det ikke er en påtaget lyd, jeg laver, men det er derimod mig, der skinner igennem. Hendes undervisning har ikke kun gjort mig til en bedre og ”mere hel” sanger, men den har også hjulpet mig i mit arbejde som formidler på Nationalmuseet.
Robin Kristiansen, konsulent for Dansk Oplysnings Forbund, kordirigent
Koret fik en prøveaften ud over det sædvanlige (...), et indblik i sangens inderste væsen i klang og frasering blev korsangerne til del.
Malene Buus Graeser, sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker
I efteråret 2018 inviterede jeg Pia Heise til at deltage i to sangarrangementer i Slagslunde og Ganløse Kirker (...) Med få og enkle teknikker fik Pia med sin store faglighed, sit vindende væsen, gode humør og pædagogiske tilgang, et fint lille kor ud af både øvede og ikke øvede sangere. (...) Jeg har allerede flere arrangementer med Pia Heise i støbeskeen, og glæder mig til at arbejde sammen med Pia Heise i fremtiden.
Iben Mazanti, sanger og musikpædagog
Jeg har gået til sang hos Pia Heise igennem lidt mere end 1 år. (...) Hun er sangteknisk meget velfunderet, og har derudover en bred vifte af redskaber til at åbne stemmen op. (...) Hun hjælper mig tilbage til "den jeg er" og den autentiske stemme jeg har, med en udholdenhed og indlevelse jeg ikke har oplevet før i min tidligere konservatorietid.
Martin Norddahl, organist og korleder
Gennem de sidste 3 år, hvor jeg har modtaget sangundervisning af Pia Heise, er der sket væsentlige forbedringer med min sangstemme. Pia Heise demonstrerer i sin undervisning en stor forståelse for samspillet mellem krop, psyke, og stemmebrug, og hvordan disse integreres i ét musikalsk udtryk. Undervisningen foregår i en behagelig, afslappet atmosfære og Pia Heise formår at tilrettelægge undervisningen efter den enkeltes niveau og behov.
Niels Jørgen, koncertgænger, nordkysten.nu
Det var bestemt hele turen fra Kgs. Lyngby værd - og mere til, for hendes sangstemme var den ventede store oplevelse. Den er honningsmør for ørene tilsat den solmodne appelsins høje C. Så derfor stor tak fra Niels Jørgen for en fortryllende oplevelse
Helle Ratsach, cand.mag. i dansk og fransk, psykoterapeut
Jeg har fået sangtimer hos Pia i to år og hørt toner komme ud af mig, som jeg ikke troede jeg kunne. Pia er topprofessionel og faglig. Hun har lært mig, at sang ikke bare er lyd, der kommer ud af munden men noget dybere, som er forbundet til mellemgulv, hjerte og følelser. Jeg har følt mig fornyet og glad, når jeg gik fra sang.
Det Fynske Sangselskab
En dejlig anmeldelse af søndagens koncert fra en begejstret koncertgænger: "Det var som at være svævende i intetheden.... for så, på vej hjem, at styrte ned i det smålige. Jeg ved, at folk smiler overbærende ad disse mine fornemmelser, men nogen kan, undtagelsesvis, "see the light". Jeg er klar over, at vi havde med to usædvanlige begavelser at gøre. Det der overraskede mig mest, var dog klangen af Pia Heises stemme, i hvilken jeg mener tydeligt at kunne genkende jazzlyden, som på en måde bredte ud den ellers perfekte klassiske lyd til noget endnu mere fuldstændigt. Betagende! Tak for i dag.
Emilie Bjørløv Møller, leder af Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi SEOP
Pia Heise har lavet en workshop på SEOP. Det var en enestående oplevelse. Alle som deltog åbnede sig op. De arbejdede meget med dem selv, deres vejrtrækning og deres stemmer, imens de spejlede sig i Pia. De blev guidet på en meget empatisk og rummelig måde, hvilket gjorde det mindre “farligt” at synge.
Previous Next

Anmeldelser

Gregers Dirckinck-Holmfeld
Pia Heise er et uventet, talentfuldt bekendtskab. En meget smuk mezzosopran med en gennemkultiveret fornemmelse for lieder. (...) En varmt klingende mezzo, der udfolder sig først spædt og intimt, så udvider sig roligt og med et smukt tysk. (...) Det forekommer mig, at vi her har et naturtalent, en stemme af uvurderlig skønhed, skolet og kultiveret til noget, der ikke mangler meget i total perfektion.
Læs mere her.
Göran Forsberg, MusicWeb
Ms Heise lets the music speak without over-interpreting it. (...) Heise’s readings are full of finely shaded nuances. (...) The singer herself is blessed with a beautiful lyrical mezzo voice and sound delivery. (...) Pia Heise sings (...) with Isolde-like ecstasy. Læs mere her.
Lynn René Bayley, Fanfare Magazine
To my ears, Heise has a soprano timbre within her mezzo range, and it is an extraordinarily pretty, if small-scaled, voice, with excellent technique and a beautiful shimmer on top. (...) I keep hearing greatness in the way she manages her voice.
Piers Burton-Page
There must surely be more to unearth here (...) it’ll be interesting to watch how much wider in range Pia Heise’s attractive voice will expand in terms of style and repertoire in future recitals. Will the stage beckon too? I expect so.
Grammophone Magazine
“Pia Heise has an attractive voice and sings with appealing candour.”
Previous Next

Kontakt Pia Heise

TELEFON 30280547
EMAIL PIALYKKEHEISE@GMAIL.COM

©Themewagon - All Rights Reserved